I Begyndelsen var Tomheden
- Nordisk Impuls
- 1998-01-01
- Danska
Bogen fokuserer på centrale dele i det Kosmiske Verdensbilledes ontologi. Forklarer, hvordan den fysiske verden er opbygget og konstrueret (objektiv virkelighed) med dens bagvedliggende immaterielle struktur (initial virkelighed), samt vores individuelle oplevelse af livet og virkeligheden (subjektiv virkelighed). Dermed præsenteres en dybdegående løsning på det, der inden for filosofi og bevidsthedsforskning, benævnes the Hard Problem of Consciousness og the Hard Problem of Reality, herunder blandt andet perceptions- og qualiaproblematikken samt virkelighedens natur. Belyser X-strukturen – livets og virkelighedens grundlæggende natur, der forklarer alle livsformers udødelighed og evige evolutionsproces. Bogen indgår i kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. https://newcosmicparadigm.org
Angående fænomenet liv og evolution påviser X-strukturen, at alle levende væsener, udover den midlertidige fysiske krop, også har en udødelig parafysisk kropsstruktur, som den fysiske krop er forbundet med og fuldstændig afhængig af. Per Bruus-Jensen/PBJ beskriver denne parafysiske kropsstruktur, der fungerer uafhængigt af den fysiske krop, hvilket indebærer, at døden ikke er livets afslutning. Endvidere forklares også, hvordan livet efter den fysiske død fortsætter på parafysiske eksistensplaner/ tilværelsesplaner, samt hændelsesforløbet, der fører til et nyt fysisk liv – de såkaldte reinkarnations- og disinkarnationsprocesser. Det er gennem disse processer, at vores liv og bevidsthed overføres mellem fysiske og parafysiske eksistensplaner.
Angående fænomenet virkelighed beskriver PBJ hele virkelighedskomplekset gennem at definere og præcisere virkelighedens natur og dens tre integrerede former: initial virkelighed, objektiv virkelighed og subjektiv virkelighed, samt transformationsprocesserne mellem disse. Kort sagt, hvordan umanifesteret initial virkelighed (kendetegnet ved tomhed og stilhed) transformeres til manifesteret objektiv virkelighed (kendetegnet ved bevægelse og quanta/kvanter) og endvidere transformation af den objektive virkelighed til oplevelsen af den som qualia, dvs. subjektiv virkelighed. Med andre ord, hvordan vores individuelle livsoplevelse – den subjektive virkelighed – skabes.Denne transformationsproces er senere blevet uddybet og udviklet af PBJ sammen med NCP X-AIONS, Therner & Løth og benævnes the Reality-Consciousness Transformation Process – X-RCT-process (den dobbeltrettede manifestations- og perceptionsproces).
Samlet set præsenteres en dybdegående forklaring af, hvordan virkeligheden er opbygget og konstrueret, og dermed en løsning på det såkaldte Hard Problem of Reality gennem at definere og præcisere virkelighedens natur og dens tre integrerede former: initial virkelighed, objektiv virkelighed og subjektiv virkelighed. Samtidig præsenteres også en dybdegående løsning på det, der inden for filosofi og bevidsthedsforskning omtales som the Hard Problem of Consciousness and the Explanatory Gap; spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur, perceptionsprocessen og qualiaproblematikken, dvs. transformation af objektiv virkelighed til subjektiv virkelighed og qualia, hvilket ikke kan forklares ud fra materialisme og fysikalisme.Det lykkes PBJ at præsentere disse komplekse emner på en logisk og pædagogisk måde, der giver svar på mange eksistentielle spørgsmål med fokus på Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. Bogen giver et meget bredt indblik i det Kosmiske Verdensbillede – en ny virkelighedsforståelse og en ny æra.
Kildemateriale
Per Bruus-Jensens/PBJ (1932-2022) samlede værker udgør en meget vigtig og omfattende del af kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. PBJs produktion er baseret på den dybtgående undervisning (1957-1968), han modtog fra den danske intuitionsfilosof Martinus Thomesen (1890-1981) og deres samarbejde. Martinus gav PBJ opgaven at systematisere, konkretisere og derved videreudvikle den intuitive viden, so
| Vikt: | 0.623 kg |
| Höjd: | 221 mm |
| Bredd: | 150 mm |
| Djup: | 22 mm |
| Omfång: | 317 sidor ; 23 cm |